Nordhøj
Permakultur

Om mig

Jeg, Niklas, begyndte at dyrke grøntsager i 2014, sammen med min bror. Vi syntes ikke det man kunne købe i supermarkeder var produceret etisk rigtig. Sundheden af grøntsagerne kunne man også sætte spørgsmålstegn ved. Da en udpint jord giver udpinte grøntsager. Og de fleste, selv økologer, har monokultur og F1-sorter. Derfor begyndte vi at læse om permakultur og dyrke et lille stykke jord. Langsomt tog det om sig. Og i 2016 købte vi gården på Sydfyn.

I sommeren 2018 solgte jeg de først grøntsagskasser trods den meget tørre sommer. I 2019 flyttede min bror, og jeg fortsatte med grøntsagerne. Med opbakning fra lokalområdet fik jeg solgt ca. 300 kasser fra juni til december. I 2020 håber jeg på at kunne leve af grøntsagerne.

UPDATE: Sæsonen 2020 solgte jeg ca. 850 grøntsagskasser i 34 uger. Det har været min eneste indtægtskilde og grundet en simpel livstil har jeg kunnet leve af det

Vi går meget op i, jordens sundhed, biodiversitet og gamle sorter. Og selvom der bliver slukket for strømmen eller lukket for benzin-hanen, er vores mål stadig at kunne dyrke grøntsager. Derfor vil vi også gerne lave alt selv, såjord, kompost, gødning, frø. Men dette er en lang rejse, og vi når først i mål om nogle år.

Manifest

Små landbrug der blomstrer og kvidrer rundt omkring i landet. Langsomt fyldes de tomme gårde, med børn og latter. Friske grøntsager og frugter fra den danske muld. Vi erobre vores jord tilbage, fra maskiner og sprøjter. Langsomt lærer vi igen, fra vores forfædres oldgamle læremester. Vi høster med respekt og ærbødighed, hør et lille tak. De små landsbyer summer af liv. Ligesom bierne der igen viser sig i de blomstrende æblelunde. Langsomt skal vi forene os med den vi har kæmpet imod, moderjord. Og se ud i havets uendelig bølgegang. Der er håb, som lærkesang og nye spirer i vinterens mørke. Så lad os sammen skabe den verden vi vil leve i. Et lille skridt adgangen. Et lille vingeslag ad gangen, fra en lille sommerfugl.